Trafiksanering af vejene St. Karlsmindevej og Frederiksværksvej

Profilbillede
dato

Det er nu tid til at trafiksanering af Frederiksværkvej og St. Karlsmindevej i Hundested går i gang. Helt præcis består trafiksaneringen af at der anlægges indsnævringer med bump på St. Karlsmindevej, samtidig med at der bliver etableret hævede flader på Frederiksværkvej.

Det forventes at entreprenøren starter arbejdet i løbet af de næste par uger. Arbejdet starter med indsnævringen af St. Karlsmindevej i den østlige ende, hvor efter der arbejdes mod vest. Senere vil de hævede flader på Frederiksværksvej blive etableret.

Formålet er ned med farten og op med sikkerheden

Hele formålet med trafiksaneringen af de to veje er at skabe bedre forhold for bløde trafikanter som cyklister og gående. Det sker blandt andet ved at sænke hastighedsgrænsen til 40 km/t på begge veje. Det vil samtidig blive langt mere sikkert at krydse Frederiksværksvej.

Arbejdet forventes at være afsluttet engang i maj 2022, forudsat at vintervejret ikke driller alt for meget. Halsnæs Kommune håber at arbejdet ikke vil genere alt for meget.

Entreprenøren vil informere de direkte naboer om, hvordan, hvornår og hvor længe arbejdet vil påvirke dem.

Du kan læse mere om projektet her. Denne side vil også løbende blive opdateret, hvis der sker ændringer i projektet. 

Kilde: Redaktionen