Mere lærertid til eleverne i Halsnæs Kommune

Profilbillede
dato

Ifølge Folkeskoleloven må der være op til 28 elever i en klasse, men i Halsnæs Kommune er gennemsnittet 20 elever pr. klasse.

Det betyder at på landsplan og i Region Hovedstaden er Halsnæs Kommune placeret i den bedste halvdel. På landsplan er gennemsnittet 21,4 elever pr. klasse og i Regionen er den 22,2 elever.

Fokus på Kommunens klassestørrelser

Halsnæs Kommune har siden 2017 haft speciel fokus på at der ved skolestart i børnehaveklassen ikke vil være mere end 24 elever i hver klasse og klasser med flere end 26 elever skal have ekstra opmærksomhed. Det er heller ikke muligt at modtage en dispensation, for at have mere end 28 elever i en klasse. I det nye skoleår 2021/22 er der ingen børnehaveklasser, der har mere end 24 elever, og der er kun to klasser i hele kommunen, der har over 26 elever.

Halsnæs her i alt 2045 elever og de er fordelt på 5 skoler og 102 klasser.

Fordelen ved små klasser

Fordelen ved at have små klasser er at der er mere tid til den enkelte elev, og det giver en bedre basis for gode indlæring. Samtidig giver det mere ro, og det styrker undervisningsmiljøet.

Kilde: Redaktionen