Kom med gode ideer til forskønnelse af Halsnæs Kommune

Foto: Stock Photo. Forskønnelse af Halsnæs Kommune kunne blandt andet indebære flere planter og blomster i byerne.
Profilbillede
dato

Byrådet har afsat penge i, hvad der bliver kaldt Pæn Kommune puljen til forskønnelse af Halsnæs Kommune. Som borger har du mulighed for at bidrag med ideer til, hvor pengene kan bringe glæde og gavn.

Det er penge, der skal bruges til at forskønne og forbedre nogle af de mange rekreative muligheder, der er i kommunen. 

Skulle du have en eller måske flere ideer til tiltag, som du og resten af kommunens borgere kan få glæde af, så kan du sende dine forslag til mail@halsnaes.dk. Husk at skrive ”Pæn Kommune” i emnefeltet. Kommunen skal have dit forslag senest den 29. marts. 

Du kan finde information om Pæn Kommune puljen via linket her. 

100.000 kr. i Pæn Kommune puljen

Der er blevet afsat 450.000 kr. i alt til forskønnelse af Halsnæs Kommune. Ud af de midler er der 100.000 kr. til projekter, som er kommet af de ideer, borgerne er kommet med.

De resterende penge er afsat til konkrete projekter. Her iblandt et løft af blomsterkummerne i Frederiksværk, renovering af Snogbroen i Kappelhøjkilen og plantning af blomsterløg ved Frederiksværk Station. 

Kilde: Redaktionen