I udkanten af Hundested finder man et hus der er bygget af ingen mindre end Knud Rasmussen. Polarforsker, forfatter, en stor personlighed - kært barn har mange navne. Men én ting er helt sikker. Rasmussen var en arbejdsom sjæl, hvis forfatterskab og præg på verden var og er til stadighed den dag i dag storslået.
Foto: Arkiv.dk / Knud Rasmussen og søn Niels Christian Rasmussen ved huset i Hundested
Villaen i Hundested byggede Rasmussen selv i 1917 og var først tænkt som et feriehus til ham og hans familie. Dog blev huset hurtigt til en arbejdsplads for den flittige polarforsker og forfatter. Rasmussen har siden barnsben interesseret sig for landet i nord, hvilket huset i Hundested blev centrum for.
Knud Rasmussen er født og opvokset på Grønland i byen Ilulissat, hvor han boede med sin danske far og grønlandske mor. Det grønlandske sprog og den dertilhørende kultur, blev ligesom det danske, en stor del af Rasmussens liv.
Foto: Grønlands tredje største by, Ilulissat, hvor Rasmussen voksede op
Han var nemlig ikke kun interesseret i sproget, men tillærte sig også at håndtere kajak, våben og hundeslæde. Hans tid på Grønland skulle vise sig, at have stor betydning for hans senere liv.
"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt nordpaa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørneskind og levede af raat Kød ... deres Land var altid stængt af Is, og Dagslyset naaede aldrig over Fjældene ... Endnu før jeg vidste, hvad Rejser var, besluttede jeg en Gang at naa disse Mennesker, som min Fantasi gjorde forskellige fra andre"
Foto: Knud Rasmussen blandt lokale i Ammassalik i 1919
Efter en lettere ufrivillig studietid i København, væk fra familien, naturen og kulturen han elskede så højt, påbegyndte Rasmussen i 1902 sin første ekspedition til Grønland.
Foto: Billede fra den første ekspedition under ledelse af Ludwig Mylius Erichsen som ses til højre for Knud Rasmussen
Dette skulle vise sig at være en af mange ekspeditioner til Grønland, hvor Rasmussen, der med sine kompetencer og bemestring af sproget, skulle vise sig, at blive Grønlands ukronede konge.
Rasmussen blev på sine ekspeditioner udelukkende mødt med glæde og en begejstring, der med sikkerhed kun har givet polarforskeren mere blod på tanden, når han var hjemvendt fra en ekspedition og sad i villaen i et Hundesteds naturskønne områder.
Foto: Knud Rasmussens hus i Hundested
Villaen var længe centrum for Rasmussens store visioner, både som forfatter og polarforsker, hvorfor huset i Hundested i dag fungerer som museum og mindestue for den berømte Knud Rasmussen.