3 kilometer nordøst for Hundested vil man mellem stråtækte gårde og fine gul- og hvidkalkede huse kunne opleve en helt speciel atmosfære. Her er der tale om den gamle og charmerende landsby Kikhavn.
Byens historie kan dateres helt tilbage til 1200-tallet hvor fiskeri og landbrug sikrede byens indbyggere et godt liv.
Foto: Arkiv.dk / Kikhavn strand
Byens historie gør Kikhavn til det ældste fiskerleje i Halsnæs, hvorfor de lokale også er meget beskyttende overfor deres kære by.
Går man ned gennem de smalle gader i det lille samfund, vil man helt uforstyrret kunne nyde den friske luft og fredfyldte natur, der omgiver de gamle og idylliske gårde.
Foto: Arkiv.dk / Et eksempel på en af de idylliske gader i Kikhavn
Det skyldes byens bilforbud. I Kikhavn bor der nemlig kun omtrent 25 indbyggere, men om sommeren runder indbyggertallet derimod 700. Derfor beder byen venligt besøgende om, at respektere visse forholdsregler - som eksempelvis bilforbuddet.
Foto: Arkiv.dk / Loppemarked i Kikhavn i forbindelse med en byfest i 1992
Kikhavn står i dag stort set som for 200 år tilbage. Byens natur, nuværende bygninger og charmerende gader har både modstået det vilde hav der raser blot 100 meter fra byens midte og den tilbagevendende turisme der hver sommer øger indbyggertallet fra 25 til 700.
Foto: Arkiv.dk / Personer ved Kikhavn strand
Men i slutningen af 1700 tallet, hvor byen bestod af 28 gårde, der lå så tæt sammen at knap en hestevogn kunne passere, hærgede en voldsom ildebrand. En kraftig blæst gav branden mulighed for at brede sig og lagde størstedelen af byen i aske.
I dag vil man dog stadig kunne opleve den oprindelige idyl som længe har været til at finde i byen. Ikke langt fra Kikhavns idyl, vil man tilmed kunne opleve Knud Rasmussens hus, Spodsbjerg fyr og Fyrgården hvor Halsnæs’ smukkeste udsigt befinder sig.