Hundested Kino - en gammel biograf får nyt liv

Profilbillede
dato

I Nørregade vil man i nr. 94 i dag finde et helt almindeligt murstenshus. Men spoler man tiden tilbage til begyndelsen af 1930’erne, vil synet være et helt andet. 

Her så Hundesteds første biograf, Kino, nemlig lyset for allerførste gang. Her kunne de lokale, indtil 1943 hvor biografen flyttede til større lokaler, nyde de nye film på markedet. 


Foto: Arkiv.dk

Biografen flyttede som sagt i 1943, hvor Kino nu kunne udfolde sig i en større bygning på Søndergade 122. Hvor der før var plads til 160 personer, kunne man nu lukke hele 244 ind. 

Biografen på Søndergade måtte dog, ligesom sin forgænger, pakke sammen og skifte lokation. Denne gang skyldtes flytningen planen om en ny vej til Hundested Færgehavn. En vej der dog aldrig blev anlagt. 


Foto: Arkiv.dk / Biografens maskiner

Men flyttekasserne blev pakket og et gammelt slagtehus kunne nu se frem til nyt interiør. D. 1. april 1976 genåbnede biografen i det gamle slagtehus på Strandvej 47. 

Op gennem tiderne har lokale ildsjæle været en betydelig del af biografens historie. Først og fremmest begyndte man fra 1980’erne og frem, at kæmpe med at fylde salene. 


Foto: Arkiv.dk / De to ægtepar Bent og Ingelise Karlsson og Karin og Flemming Ebsen foran Hundested Kino

Men de to ægtepar kæmpede og fik trods alt bygget en ny sal i 1986. Men den digitale tidsalder samt store udgifter nærmede sig, hvorfor man valgte at lukke biografen i 2011. 

Men nu har lokale ildsjæle igen været på spil. I 2018 kunne beboerne i Hundested nemlig igen nyde af deres helt egen lokale biograf. 


Foto: Arkiv.dk / Hundested Kino Strandvej 47

Alt dette grundet en gruppe frivillige, som to år forinden mødtes for at snakke om biografens fremtid. Herefter gik der et par år med renovering og istandsættelse. 

Udover at vise filmm bliver der i dag tilmed arrangeret foredrag og musikevents i Hundested Kino. 

Kilde: Arkiv.dk