Torsdag klokken 11.09 modtog politiet en anmeldelse om en alvorlig ulykke i Hundested, hvor en 38-årig mand ved et uheld skar det halve af sin arm af med en vinkelsliber. Uheldet skete, mens manden var i gang med at skære sten, og vinkelsliberen satte sig fast. I et forsøg på at få den fri, hev manden vinkelsliberen modsat, hvilket resulterede i den alvorlige skade.
Ved ambulancens ankomst havde manden fin puls og blodtryk og var ved fuld bevidsthed. Han blev hurtigt kørt til Hillerød Hospital for behandling.
Kilde: Nordsjællands Politi