TORUP SOGNS KIRKEKONTOR: Kirketjener i Torup Sogn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Torup sogn søger en kirketjener på fuld tid med tiltrædelse snarest.

 

Vi søger en kirketjener der:

  • Er imødekommende, hjælpsom og har udpræget situationsfornemmelse
  • Er selvstændig, kan prioritere opgaver og tilrettelægge sin arbejdsdag
  • Har ordenssans, overblik og er fleksibel
  • Har sans for rengøringsbehov og -standard
  • Er praktisk anlagt med hænderne skruet godt på
  • Er holdspiller og samarbejdsvillig
  • Er loyal og humoristisk

Dine opgaver vil primært være:

  • Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Rengøring af samt pasning/lettere vedligehold af og tilsyn med kirkens bygninger, lokaler og tekniske installationer
  • Servicering og bordopstilling i forbindelse med kirkelige arrangementer og anden mødevirksomhed
  • Indkøb af diverse dagligvarer og forbrugsvarer
  • Tilrettevisning af håndværkere og brugere af kirkens lokaler

 

Ansøgeren må forvente arbejdstid udover på hverdage også i weekender og om aftenen.

 

Det vil være en fordel, hvis du har kørekort og bil.

 

Du kan læse mere om Torup Sogn og Kirke på kirkens hjemmeside: www.torupsogn.dk.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner), et OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse efter kl. 16 til kontaktperson Heidi Haagendrup Andersen tlf.: 21 67 59 74.

 

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

Ansøgninger med relevante bilag sendes til Torup Sogns Menighedsråd mrk. Kirketjener på mailadressen: 7408fortrolig@sogn.dk senest den 20. august. 2023

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TORUP SOGNS KIRKEKONTOR, Søndergade, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7408fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906229

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet