Er I lige blevet skilt, og finder I det svært at samarbejde?
Måske kører samarbejdet nogenlunde, men I har alligevel brug for et fælles overblik over jeres barn. Hvis det er tilfældet, så er et SES-kursus måske noget, I skulle overveje.
SES står for ”Samarbejde efter skilsmisse”, og det er, hvad kurset handler om. Metoderne bag SES er udviklet på København Universitet af en række psykologer.
Selve SES-kurset
På kurset vil du og din eks blive klogere på begges reaktioner. I vil få værktøjer til, hvordan I kan blive bedre til at samarbejde efter skilsmissen. Derudover er der også fokus på, hvordan børn kan reagere ovenpå en skilsmisse.
Det er gratis at deltage, og der er forventninger om, at kurset starter op i Familiehuset til april/maj. Vil du med på kurset, så kan du kontakte familiebehandler Karina på kasjg@halsnaes.dk
Læs mere om Gruppetilbud – SES her.