Tag med på en naturskøn rejse fra Hundested til Tisvilde med MY-veterantog langs ”den danske riviera”.
Lad bilen stå og tag familien med på sommertur langs nordkysten fra Hundested til Tisvilde.
Så kan I sætte jer godt til rette og sammen nyde den naturskønne udsigt langs nordkysten fra veterantoget. Toget standser ved flere mellemstationer.
Fremme i Tisvilde kan I tage ned til stranden og bade, nyde en god frokost på en af de mange caféer eller blot gå en hyggelig tur og nyde byen.
Det årlige Kildemarked afholdes også samme dag som turen, så der er mulighed for at gå på opdagelse blandt de mere en 80 boder, der byder på kunsthåndværk og arbejdende værksteder.
Der er også musik og underholdning, og man kan selvfølgelig få øl, vin, kaffe og kage og meget mere.
Markedet har været afholdt i århundreder og ligger i nærheden af Godhavn Station, hvor toget også standser.
Toget afgår lørdag d. 7/8-2021 kl. 9.52 fra Hundested og er tilbage igen kl. 15.59. Der standses efter behov på mellemstationerne.
Prisen per billet er 180 kr. for voksne og 90 kr. for børn. Børn under fire år deltager gratis, så længe de ikke optager en plads.
Der kan købes billetter i forsalg indtil torsdag d. 5/8-2021 kl. 18.00, og det anbefales at man bestiller billet i forvejen, hvilket kan gøres her.