Sune brænder for Halsnæs kommune

Foto: Sune Sutton // Danbolig Hundested
Profilbillede
dato

“Kort og godt; Jeg elsker Halsnæs”

Sådan lyder det fra Sune Sutton, som til daglig arbejder hos danbolig i Halsnæs. Hvis man skulle opsummere hele denne artikel, så vil det være, at Sune brænder for Halsnæs og omegnen. Han er selv opvokset i Halsnæs, og han har altid følt en særlig tilknytning til Halsnæs kommune.

“Jeg er opvokset i Halsnæs, har gået på Frederiksværk Gymnasium og har løbende fulgt med i kommunens positive udvikling – selv mens jeg var bosat i Lyngby i en årrække,” fortæller Sune. 

Sune er i dag 36 år gammel, og han er bosat i Lynæs med sin kone og to børn på henholdsvis 5 og 8 år. Da parret fik deres ældste datter, var de helt enige om, at deres børn skulle have lov at vokse op i Halsnæs. Derfor købte de i 2014 deres villa i Lynæs, hvor de har boet siden:

“Vi nyder områdets florerende udvikling, de mange muligheder på både havnene, byen og i den skønne natur. Børnene går på den lokale skole og jeg spiller selv fodbold i Hundested.”

Kort fortalt, så brænder Sune for Halsnæs kommune, og han er derfor glad for at være en del af et godt team i Danbolig, hvor han kan hjælpe folk med at få plads i den skønne kommune. Han arbejder til daglig i Danbolig Halsnæs, som er fordelt over to butikker i henholdsvis Hundested og Frederiksværk. Den ene butik ligger lige ved Hundested havn, der til daglig bobler med energi. 


Foto: Teamet hos Danbolig Hundested

“Hundested Havn er et trækplaster for mange tilflyttere og tilbageflyttere, hvor det rige liv, de mange madsteder og den skønne stemning fylder havnen. Her er der liv og glade dage – særligt i sommerhalvåret - hvor både de lokale og de mange besøgende udnytter havnens og strandens mange muligheder,” forklarer Sune. 

Det er ikke kun Hundested havn, der tiltrækker folk til den dejlige kommune. Lynæs er også en by, der er kommet på verdenskortet blandt andet på grund af Lynæs Surfcenter og ildsjælene bag det.

“Lynæs Surfcenter har påvirket området markant i den positive retning, og folk er begyndt at få øjnene op for Lynæs mange kvaliteter,” uddyber Sune. 

Sune indgår i et team af fem personer i Danbolig Halsnæs, og han er stolt af at kunne sige, at nøgleordene er teamwork, professionalisme og ordentlighed. Derudover er flere af dem lokalt bosiddende, og de nyder at kunne se deres mange glade kunder i det lokale liv. 

“Hvad enten det er i supermarkederne, sportsklubber, fitness centre, på havnene eller lignende, er det en fornøjelse at kunne sige hej til det lokale liv på daglig basis,” afslutter han.

Besøg Danbolig Hundested på virksomhedens Facebook og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Sune Sutton // Danbolig Hundested