Spændende stilling som social- og sundhedshjælper med fokus på hverdagsaktiviteter.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du stolt af dit fag og får du energi af at hjælpe andre mennesker? Synes du tilmed, at det er dejligt at grine og have det sjovt, når du er på arbejde - så er det måske hos os, du skal søge.

Vi søger på vegne af vores tværfaglige sammensatte personalegruppe samt husets fantastiske beboere, en nysgerrig og fagligt velfunderet social- og sundhedshjælper, der vil tage del i at udleve vores vision:

”Hvor omgivelser, himmel og hav, skaber og styrker relationer. Hvor fortiden former fremtiden. Hvor familie, venner, frivillige og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at nytænke det gode liv. Hvor høj faglighed, medinddragelse og samarbejde er grundlag for arbejdsglæde. Hvor værdighed og livskvalitet udfoldes i vandkanten”.

For at udleve vores vision, skal du have lyst til at tage aktiv del i at skabe indhold i beboernes hverdag gennem hverdagsaktiviteter. Det kunne f.eks. være en gåtur ned til vandet, bruge vores virtuelle briller (VR), synge sange, spille et spil eller noget helt andet. Du skal have lyst til, at familien er en naturlig del af vores beboeres liv, og byde dem velkomne til arrangementer og hverdagslivet på plejecentret,. Og så ser vi gerne, at du ikke er bleg for at tage en svingom og er med til at skabe den gode stemning. 

Hvad bliver du en del af:

Du vil blive en del af et stærkt fællesskab og godt arbejdsmiljø, som tager stort ejerskab for deres beboere, sparrer med - og hjælper hinanden, og som også har det rigtigt godt med hinanden på og uden for arbejde. Vi opsøger hinanden, når vi har brug for gode råd og vi ringer til hinanden, inden vi sætter os til frokost for at sikre, at alle er med. 

Vi tager imod dig og klæder dig på til jobbet ud fra de kompetencer, du har, og du bliver en del af en kollegagruppe med stærkt sammenhold, der støtter hinanden både fagligt og socialt. Du får en arbejdsplads, hvor der er stor gejst for nye ideer og muligheder. 

Du får et tæt samarbejde med vores ressourcepersoner i bl.a. forflytning, hygiejne, sår og demens - og deltager på faglige forums og supervision med vores udviklingssygeplejerske i huset.

Fjordnæs danner rammerne for 36 beboere, som er fordelt på to områder med 16 boliger på det ene og 20 på det andet område. Vi har ca. 45 medarbejdere tilknyttet som refererer til områdeleden. Foruden områdelederen er der en teamleder, som bl.a. står vagtplanlægning. 

Vi har en synlig og nærværende ledelse, der vægter åbenhed og kommunikation højt, hvilket er med til at sikre medindflydelse og det gode arbejdsmiljø. 

Vi arbejder personcentreret og med kontaktpersonordning, hvor du vil have dine egne beboere, for at skabe helhed og tryghed for beboerne, familien og dig. 

Vi samarbejder med vores kollegaer i husets to øvrige områder, som er Midlertidige døgnpladser og demensafsnittet.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Vi mangler en kollega i blandede vagter – dag- og aftenvagter i 37 timer med arbejde hver 2 weekend. Deltid kan undtagelsesvis aftales. Løn efter overenskomst.

 

Yderligere information 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte Konstitueret områdeleder Rikke Skjoldager tlf: 2935 0340 fra den 14. august eller teamleder Sascha Bech tlf: 2929 9716 fra den 29. juli. 

 

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er den 18. august 2024. 

Samtaler holdes den 26. august 2024.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Følg os også på Facebook, vi hedder: Hundested plejecenter

 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Søndergade, 81A, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088733

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet