BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for vores ældre i Halsnæs? Sætter du pris på anerkendelse og på at have medbestemmelse på din arbejdsdag inden for den givne ramme? Så se lige her! Måske er du vores nye kollega til vores velfungerende hjemmeplejegruppe i Hundested.
Vi holder til midt i vores dejlige havneby, tæt på skov og strand og møder denne smukke natur, når vi enten cykler på vores el-cykler eller benytter hjemmeplejens biler på vejen til vores borgere. Vi får masser af frisk luft og lys, som giver os et frisk pust inden næste besøg.
Om digVi har et stærkt fokus på faglighed, hvorfor vi ønsker os en social- og sundhedshjælper, der gerne vil gøre en forskel, har fokus på rehabilitering, arbejder selvstændigt efter endt oplæring og samtidig har et tæt samarbejde med kollegaer.
- Har du lyst til at bidrage med din faglighed og sprudlende personlighed?
- Har du lyst til at dygtiggøre dig? Vi tilbyder flere kompetencegivende forløb.
- Har du lyst til at gøre en forskel for vores borgere i Halsnæs?
- Har du lyst til tæt samarbejde med vores dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter?
- Har du lyst til at være med til at arbejde med kulturforandring? Så er vi nu i gang med et forløb, Vækstkultur, der skal højne samarbejdet på tværs i organisationen.
- Har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor vi inden for de givne rammer har stor fokus på medbestemmelse, trivsel og anerkendelse?
Så tror vi, du passer godt ind her.
Løn- og ansættelsesvilkårVi kan tilbyde en 30- eller 37-timers stilling i fortrinsvis dagvagt – med weekendvagt hver anden weekend, eller fem weekender på 12 uger.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Interesseret?Ring til områdeleder i Hundested Conny Hansen, på telefon 23452088 og kom gerne til kaffebesøg og hør nærmere.
Om processenAnsøgningsfristen er torsdag den 29. februar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Ansættelse fra den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Birkevej, 3, 3390 Hundested
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994517