BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en SFO-pædagog 33 timer om ugen til Hundested Skole.
Hundested Skole er en nytænkende, kreativ og progressiv folkeskoleVi ligger i naturskønne Halsnæs kommune i Nordsjælland. Med vand på tre sider er naturen med hav, fjord, klitter, marker, skove og enge en stor og vigtig del af børn, lærere og pædagogers hverdag.
Vi har et helt fantastisk uderum med masser af muligheder for leg, fordybelse, boldspil og fantasi. Inde har vi en skole med god plads og store faglokaler, som kan benyttes både i skole og fritid.
Du kan læse mere om Hundested Skole på www.hundestedskole.dk eller på skolens facebook-side.
Vi har ud fra medarbejdernes ønske lavet en struktur på dagen, som giver god mulighed for fælles overblik, kollegiale muligheder for sparring og fælles frokost for alle SFO pædagoger, så vi også får vægtet det sociale i hverdagen.
Vi arbejder tværfagligt, og man har som pædagog to voksen-timer i skolen. Organiseringen i årgangsteam er med til at sikre det tværfaglige samarbejde.
Vi ønsker os en ny kollega, der er lige så nysgerrig og legende som vores skønne unger. Vi ser meget gerne en pædagog, der kan og vil være fysisk aktiv med idræt, bevægelse og udeliv.
Og sidst men ikke mindst én, der gerne vil tage del i hele livet på Hundested Skole og vores fantastiske lokalsamfund.
Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Tommy Frøslev på tlf. 20912060.
Ansøgningsfristen er den 10. oktober, og vi afholder ansættelsessamtaler den 23. og 24. oktober med ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Lerbjergvej, 1B, 3390 Hundested
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912297