Lad bilen stå og find cyklen og sommerhumøret frem og tag forbi havnen på fredag til Hundested by Night, hvor der bydes på lækker mad, levende musik, hoppeborg og meget mere.
Hundested by Night begynder i år på Gubbentorvet, hvor festlighederne skydes i gang med fællessang kl. 17.30.
Hundested Erhverv har koordineret aftenen, og byen og havnen kommer til at summe af liv og glade dage. Du kan finde masser af gode tilbud i byens butikker, der i dagens anledning har åbent til kl. 22.00, og byens restauranter serverer som altid lækker sommermad.
Tag cyklen og slip for en parkeringsbøde. Så kommer du også lettere rundt i byen.