Personalekonsulent 30 timer ugentligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Personaleafdelingens jurateam søger vi en administrativ personalekonsulent, der især skal hjælpe vores virksomhedsledere med lønindplacering. 

Personaleafdelingen er kendt for sin gode service og rådgivning af vores ledelse, og vores mantra er, ”at vi gør andre bedre”.

Jurateamet har en stor mangfoldighed af opgaver med forskellig kompleksitet, og når kommunens overenskomster, aftaler, personalepolitikker og retningslinjer skal have liv, skal Jurateamet sikre det juridiske indhold og den gode proces.

Jurateamet består af to erfarne og dygtige personalejurister og en personalekonsulent.  

Dine hovedopgaver er:

  • Rådgivning af virksomhedsledere om lønindplacering, -sammensætning og –forhandling
  • Administrative opgaver vedr. MED-samarbejdet samt vedr. personalepolitiske og administrative retningslinjer og lettere rådgivning af virksomhedsledere om samme
  • Bistå juristerne i sagsforberedende arbejde

Dine faglige egenskaber: 

  • Du har erfaring fra en kommunal personaleafdeling 
  • Du har erfaring med at navigere i kommunale overenskomster og aftaler især i forhold om løn 
  • Du har kendskab til KMD OPUS eller andet lignende system
  • Din mundtlige og skriftlige kommunikation er sikker og forståelig

Dine personlige egenskaber: 

  • Du arbejder struktureret, analytisk og detaljeorienteret
  • Du er effektiv og har et stort overblik
  • Du trives i et samarbejde med mange ledere og interessenter fra forskellige faggrupper
  • Du udviser mod, selvstændighed og beslutningskraft og sikrer fremdrift i vores sager
  • Du sætter pris på og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til en frisk og humoristisk omgangstone og dyb seriøsitet i arbejdet

Os som arbejdsplads
Du bliver en del af Jurateamet, som er placeret i Personaleafdelingen. Teamet deler kontor med afdelingens leder.

I Personaleafdelingen får du 17 dygtige kolleger, som foruden Jurateamet består af HR & Arbejdsmiljø, Lønteamet og Forsikringer.

Vi har en meget fleksibel tilgang til arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Vi er kendt for at kunne levere resultater og samtidig have fokus på god trivsel.  

Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har naturligvis gratis parkering.

Processen
Ansøgningsfristen er den 14. august 2023, kl. 08.00.
 Vi forventer at holde første samtale den 17. august 2023 og anden samtale den 28. august 2023. Tiltrædelse ca. den 1. oktober 2023.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamkoordinator Pernille Löwe, mobil 5167 5433 eller leder af Personaleafdelingen Kim Nissen på mobil 6023 0707.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 


Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne, rummelig og røgfri arbejdsplads i stadig forandring. 
Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/personalekonsulent-30-timer-ugentligt/htfxdg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884035

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet