Pædagog/værkstedsassistent til Sølagers landbrug

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog med håndværksmæssige evner eller håndværksuddannet med pædagogisk erfaring? Jens Landmand mangler en makker – er DU klar?

Sølager værksted er et beskyttet beskæftigelsestilbud med det formål at give borgere med nedsat funktionsevne et meningsfuldt arbejdsliv og samtidig blive inkluderet i et arbejdsfællesskab.

Husdyr, grønt- og markproduktion skaber rammerne for de borgere, der arbejder i Sølagers økologiske landbrug. 

Du forstår at skabe meningsfyldt arbejde sammen med borgene, både når kartoflerne skal høstes, og traktoren skal smøres, så den ikke går i stå. 

Både i sol og regn trives du med jord under neglene og olie på tøjet. Du glæder dig over at løse nye opgaver sammen med borgerne i vores sociale arbejdsfællesskab.

Vi søger en person, som
  • Har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og besidder håndværksmæssige evner, der kan varetage og tage ansvar for den daglige drift af maskinpark.
  • Bærer en tydelig faglighed og kan skabe rammerne for et indholdsrigt landbrugsværksted, der tager udgangspunkt i den daglige drift og brugernes udvikling og behov. 
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig følge årets gang i landbruget med respekt for fælles aftaler, som overholdes i praksis.
  • Er en aktiv medspiller i, at vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt, højt humør, trivsel og udvikling er i fokus. 
  • Kan planlægge og arbejde struktureret samt dokumentere systematisk.
  • Kan varetage en fokuseret pædagogisk indsats på en medarbejder (borger) ansat i landbruget som en del af det daglige arbejde i landbruget. 
Om dig
  • Du brænder for at arbejde med målgruppen og kan skabe en meningsfyldt hverdag for medarbejderen med arbejdsglæde og høj arbejdsmoral.
  • Du skal kunne skabe og se arbejdsopgaver, som giver mening for medarbejderen (borgeren). 
  • Du er åben, reflekterende og tydelig i kommunikationen med medarbejderne (borgerne), pårørende, kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere. 
  • Du møder vores medarbejdere (borgere) i øjenhøjde og med respekt for det enkelte menneske. 
  • Du bidrager med positivitet og nysgerrighed til opgaveløsningen, også når hverdagen forandres. 
Om os

Sølager Værksted består af seks beskyttede værksteder, som ligger i smukke og naturrige omgivelser tæt på Hundested og er en del af Center for Botilbud og Beskæftigelse i Halsnæs kommune. 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst, anciennitet samt uddannelse. Der vil blive indhentet udvidet straffeattest samt referencer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til ansættelse pr. 1. oktober. Ansættelse forudsætter, at du har kørekort.

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås i uge 29 hos daglig leder Jim Frøhling, mobil 40499076.

Rundvisning kan ske i uge 31 (onsdag 2. august kl. 16 og fredag den 4. august kl. 13.00) ved henvendelse til Jens Landmand på telefonnummer 40907335.

Du kan finde mere information om Sølager Værksted på vores hjemmeside. Vi har en forventning om, at du har orienteret dig på hjemmesiden inden en evt. samtale. Se også gerne vores lille inspirationsfilm her

Ansøgningsfrist er 14. august kl. 8.00 – samtaler forventes at blive afholdt i uge 33/34.  

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Sølagervejen 40 A, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/paedagog-vaerkstedsassistent-til-solagers-landbrug/uo4dt2/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet