BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores vigtigste opgave er at holde fokus på børnene og sikre dem en kontinuerlig, forudsigelig og udviklende hverdag, som giver dem de bedste udviklingsmuligheder.
I vores Børnehus kan vi tilbyde dig- Fagligt funderede, modige og engagerede medarbejdere, som er klar til at indgå i refleksivt samarbejde med dig om pædagogisk praksis.
- Stort fokus på mellemformer, relevante læringsmiljøer og alle børns muligheder for at deltage i børnefællesskaber.
- Prioritering af et stærkt og inddragende forældresamarbejde.
- Samarbejde med en fagligt ambitiøs leder med mangeårigt kendskab til Børnehuset.
Det er vigtigt, at du er anerkendende, tør tage stilling og er tydelig i din kommunikation.
Vi forventer, at du som daglig pædagogisk leder- Er relationelt stærk, positiv, autentisk, rolig og grundlæggende har en anerkendende tilgang til børn, forældre og personale.
- Er fagligt funderet i dagtilbud og ser det som helt naturligt at være aktivt deltagende med børn og personale i hverdagens praksis.
- Kan fungere som fagligt fyrtårn og stå tydeligt på en dagsorden om mellemformer, NEST-inspiration og fokus på stærke børnefællesskaber i pædagogisk praksis.
- Forstår ledelse som muligheden for at skabe tilpasse udfordringer og pædagogisk udvikling i tæt samarbejde med pædagogisk personale.
- Er organisatorisk stærk og god til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
- Er nysgerrig på, hvad der sker i praksis og interesseret i sammen med personalet at gå på opdagelse i relationer og læringsmiljøer med afsæt i børneperspektiver.
- Har en pædagogisk grunduddannelse, erfaring fra daginstitutionspraksis og meget gerne en overbygning på diplom-niveau.
Måske har du ledelseserfaring med dig? Måske er du interesseret i at kaste dig ud i ledelse for første gang? Der er sparring i ledelsesteamet og mulighed for at drøfte de udfordringer og overvejelser, du møder i din praksis.
Som DPL er din stilling delt mellem ledelsestid (herunder også administrative opgaver), udvikling af pædagogisk stærke læringsmiljøer i Børnehuset og børnetimer på stuerne. Du er således interesseret i pædagogisk udvikling, sparring med personale og forældre, i administration og i at være aktivt til stede i vuggestuens/børnehavens praksis.
Derudover fungerer du som tovholder på den tværfaglige indsats og samarbejde tæt med blandt andre specialpædagogiske konsulenter, forebyggelsessocialrådgiver og logopæd om at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for alle børn.
Du skal være nysgerrig, spørge ind, se bagom tingene og inddrage personalet i at finde de bedste løsninger i praksis.
Børnehuset Kregme, kort fortalt:Børnehuset Kregme ligger i udkanten af Frederiksværk i et område med meget nybyggeri og et kvarter, som vokser.
Det tager ca. 20 minutter at køre i bil fra Hillerød til Kregme. Fra Frederiksund tager det ca. 15 minutter.
Børnehuset er et stort, lækkert, lyst hus, som stod færdigt i 2009. Vi har en dejlig stor legeplads med mange muligheder. Vi har plads til 67 børnehavebørn og 44 vuggestuebørn, og vi er som udgangspunkt organiseret i 8 stuer, 4 teams. Vi har eget køkken, hvor der dagligt laves sund mad til alle børn, en ressourcepædagog som tilbyder sparring og vejledning til pædagogiske opgaver omkring børn, en sprogansvarlig i hver afdeling, som støtter op om arbejdet med sprogudviklingen, en daglig pædagogisk leder med ledelses- og børnetid (muligvis dig?), og huset har sin egen leder.
Vi er
- Et stort hus med fokus på det nære og vigtigheden af arbejdet i mindre grupper.
- Et Børnehus som er inspireret af NEST-principper, og som søger at skabe mulighed for alle børns udvikling, trivsel, læring og dannelse – vi er godt på vej og klar på fortsat at udvikle og lære mere.
- Et Børnehus, hvor alle har en ligeværdig betydning for den samlede opgaveløsning, og hvor alles input tæller.
- En super engageret og modig personalegruppe, som brænder for pædagogik, og som samarbejder for at løfte opgaven bedst muligt.
- Et hus med fokus på en god organisering, som skaber plads til kerneopgaven.
- Klar til at inddrage dig i processerne og spændte på, hvad du kan byde ind med til vores pædagogiske fagkultur.
Den 7. august. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Præstesvinget 3, 3300 Frederiksværk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/paedagogisk-ambitios-og-relationelt-staerk-daglig-paedagogisk-leder-soges-til-borneh/gfbrrm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875462