Pædagoger til Hundested Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hundested Børnehus søger pædagoger på 32-37 timer om ugen, pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter.

Vi er så heldige, at der flytter mange nye børnefamilier til Hundested, så derfor skal vi udvide med 16 nye børnehavepladser.

Derudover har vi en medarbejder, der har søgt nye udfordringer, så derfor søger vi også en pædagog til vores vuggestue team.  

Om os

Hundested Børnehus er et bæredygtigt byggeri på 2000 m2 med masser af dagslys, god fysisk plads og spændende miljøer både ude og inde. Vi har også en satellit-enhed ”Højen”, der ligger få hundrede meter væk.

I børnehuset kommer vi pr. 1. januar 2024 til at være 110 børnehavebørn, 58 vuggestuebørn og 12 børnehavebørn med særlige behov. Derudover har vi også 20 børn i dagplejen, som har deres legestue i børnehuset, og det er også her, vi modtager de børn, hvor deres dagplejer f.eks. har ferie eller ved sygdom.

Vi kan virke som et stort hus, men vi arbejder med ”det lille i det store”, og derfor er vi opdelt i fire afdelinger. I to af afdelingerne er der vuggestuegrupper og børnehavegrupper, i den tredje gruppe er vores specialbørnehave, og i den fjerde gruppe har vi samlet alle vores storgruppebørn.

Vi tænker pædagogikken, de fysiske omgivelser og spændende læringsmiljøer som en helhed, der skal skabe de fælles rammer for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi forventer, at du
  • har et positivt, anerkendende livssyn, hvor ICDP er det bærende i den pædagogiske praksis
  • er optaget af kerneopgaven og brænder for arbejdet med børns leg og læring
  • kan reflektere over egen og fælles praksis og videreudvikle pædagogisk praksis og metoder
  • kan skabe og indgå i forpligtende arbejdsfællesskaber og samarbejde med forældre, medarbejdere, ledere og eksterne samarbejdspartnere, hvor dialog, redelighed og gensidig respekt er bærende
  • er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling
  • har et stort overblik og evner at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis
  • kan indgå i og aktivt medvirke til faglig sparring
  • kan arbejde professionelt med relationer i en inkluderende praksis.
Vi tilbyder en
  • arbejdsplads, hvor du kan blive fagligt udfordret
  • arbejdsplads, hvor vi har fokus på at arbejde med relationer voksen/barn imellem, her tager vi udgangspunkt i ICDP
  • arbejdsplads, der har et fælles Børnesyn
  • arbejdsplads, der er i konstant udvikling, og hvor der er fokus på trivsel og sygefravær
  • arbejdsplads, hvor vi i medarbejdergruppen har fokus på et positivt arbejdsfællesskab med psykologisk tryghed og tillid
  • arbejdsplads med modig kommunikation, vi taler ordentligt, vi har et fælles ejerskab og ser og anerkender hinandens ressourcer
  • medarbejdergruppe, som har en stor, bred erfaring.
Kontakt

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er, så kontakt Leder, Signe W. Lind på mobil: 4022 0167 eller daglig pædagogisk leder, Mette Julie Hørning på mobil: 2157 8816.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og principper om ny løn.

Ansøgningsfrist

Senest fredag den 8. december, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler 

Vil blive afholdt i uge 50

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Højmarksvej 1, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947765

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet