På Hundested Skole tilbyder vi det bedste lærerjob i stærkt lokalt fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hundested Skole - vi tør godt!

Vi oplever elevtilgang og søger to lærere til vores dejlige skole med tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.

Vi søger dig, som er på udkig efter et arbejde på en god arbejdsplads, hvor vi støtter og kender hinanden, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for selv at præge hverdagen og skolen. Dig, som ved, at det er vigtigt med en stærk lokal folkeskole i et lille samfund, og som har lyst til at være en del af den og bruge lokalområdet aktivt. Dig, som er vild med børn, både de lige og de skæve. 

Vi søger en kollega, som brænder for matematik og naturfag i udskolingen, og en som er vild med at undervise i DA2 og gerne musik og madkundskab. For begge stillinger gælder det, at der vil være to-voksentimer i skemaet, så har du erfaring med co-teaching er det et plus. 

Vi glæder os til at tage imod dig

På Hundested Skole arbejder vi i årgangsteams, og vi tilbyder en god mentorordning til nyansatte, ligesom vi tager helt særligt hånd om dig, hvis du er nyuddannet. Vi har fokus på at bruge vores tid, hvor det giver mening, derfor har vi skruet ned for tid til mødeaktivitet og op for tid til forberedelse, både den individuelle og den fælles. Vi har virkelig gode muligheder for kompetenceudvikling, og her er altid opbakning til nye ideer.

Hundested Skole er en nytænkende og kreativ folkeskole

Vi er rige på traditioner og har blandt andet egen skolehave og maritime nyttehaver. Vi har skolebibliotek og moderne, veludstyrede faglokaler. Vi er certificeret Unicef Rettighedsskole, det betyder, at vi i hverdagen har stort fokus på elev-inddragelse og medbestemmelse. Vi har fokus på teknologiforståelse som ny faglighed og arbejder bl.a. på at etablere vores eget lokale makerspace.

Vi har en rig natur med hav, fjord, klitter, marker, skove og enge. Det er en stor og vigtig del af elevers, pædagogers og læreres hverdag. Skolens værdier er formuleret i syv pejlemærker: Udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre, sammen - som vi sammen udfolder og udvikler året rundt. 

En stærk, lokal forankring

Vores 70 medarbejdere har mange forskellige kompetencer og interesser – og alle har de et stort hjerte for skolen, lokalsamfundet og den enkelte elev. Vores 480 elever er skønne, sjove og nysgerrige, og vi arbejder altid ud fra et inkluderende perspektiv.

Som hele Hundesteds skole har vi stor indflydelse på udviklingen af lokalområdet, og det ansvar tager vi meget alvorligt. Vi har et stort lokalt netværk med forenings- og erhvervslivet som tætte samarbejdspartnere, og vi benytter ofte mulighederne for at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med dem.

Følg os på Instagram eller Facebook for et levende indblik i vores hverdag.

 Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Lerbjergvej, 1B, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet