Hundested er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri af gravemaskine med mere, Græsted
Færdselsuheld, Hundested
Strækningen var spærret i en periode, idet lastbilen skulle bugseres væk, ligesom der skulle ryddes op på vejbanerne, hvor der var blevet spildt en hel del jord, som lastbilen havde transporteret.
Der blev åbnet for trafikken igen klokken 12.15.
Brand, Kvistgård
Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor garagen blev åbnet, og hvor det kunne konstateres, at der kom sort røg derfra, men der var ingen flammer. Boligens beboer kom også til stedet, og i fællesskab blev det resolveret, at røgen formentlig stammede fra et genopladeligt batteri, der havde stået til opladning.
Butikstyveri, Hillerød
De to personer beskrives som:
A: Mand, asiatisk af udseende, 40-45 år gammel, 170 cm høj, almindlig af bygning, med sort kort hår. Talte engelsk.
B: Kvinde, asiatisk af udseende, 40-45 år gammel, 170 cm høj, spinkel af bygning, med opsat hår farvet rødligt. Talte engelsk.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Frederikssund
Den undløbne, en 15-årig ung mand fra Jægerspris, blev efterfølgende udfundet i Sillebroen og sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer. Grundet hans unge alder blev de relevante voksne og de relevante myndigheder orienteret om hændelsen.
Færdselsuheld, Hørsholm
Føreren blev for en sikkerheds skyld kørt til kontrol på skadestuen, men hun var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Spirituskørsel, Skibby
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
De to beskrives som:
A: Mand, østeuropæisk af udseende, 50-55 år gammel, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, lys i hoved med sort kort hår og skægstubbe. Yderligere kendetegn: Hans mundvige hang en smule. Kropsbygning: Almindelig,
B: Kvinde, dansk af udseende, 50-55 år gammel, 160-165 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, med lyst langt hår opsat i en hestehale. Talte dansk.
Kørsel i påvirket tilstand, Ølstykke
Klokken 16.15 blev det anmeldt, at en mand, som muligvis var spirituspåvirket, kort forinden havde påkørt en kvindes bil på parkeringspladsen ved Rema1000 på Rådhus Alle. Kvinden havde konfronteret manden med hændelsen og bemærkede i den forbindelse, at han virkede spirituspåvirket. Manden forlod stedet, men blev af andre borgere standet, mens der blev ringet efter politiet. En patrulje kørte derpå til stedet, hvor manden, en 62-årig fra Ølstykke, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Der venter nu svar på en blodprøve, som præcist skal fastslå mandens eventuelle spirituspåvirkning.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
Klokken 16.25 anmeldte en butiksdetektiv, at en udenlandsk mand blev tilbageholdt i Lyngby Storcenter, da han havde stjålet en trøje fra Sportsmaster. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, en 35-årig, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
Kørsel i påvirket tilstand, Ølstykke
En borger anmeldte klokken 19.40, at en bil på Roskildevej kørte slingrende og flere gange kørte over i modsatte vognbane, og borgeren mistænkte derfor, at bilisten kunne være påvirket. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik kontakt til føreren af bilen, en 35-årig kvinde fra Ølstykke. Et alkometer viste, at hun formentlig havde ført bilen med en promille over det tilladte, hvorfor hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Hun blev også vurderet påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor også sigtet for narkokørsel.
Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring kvindens eventuelle spiritus- og narkopåvirkning.
Røveri, Værløse
Klokken 19.53 blev det anmeldt, at en maskeret mand kort forinden havde indfundet sig i Rema1000 på Jonstrupvangvej, hvor han med kniv truede sig til udlevering af et kontantbeløb, inden han forlod stedet på cykel i retning mod Måløv. Patruljer kørte til området for at lede efter gerningsmanden, men det var ikke muligt at finde ham.
Gerningspersonen beskrives som: mand. Iført mørkt tøj og maskering for ansigtet. Medbragte kniv.
Indbrud i tandlægeklinik, Espergærde
Klokken 20.14 indløb der anmeldelse om, at to personer var i færd med at bryde ind i en tandlægeklinik på Mørdrupvej. Patruljer kørte til stedet, hvor de to personer dog ikke længere befandt sig. Ved efterfølgende rundering i området blev to personer, som svarede til beskrivelsen af gerningspersonerne, truffet ved Espergærde Station. Der var tale om en 26-årig mand og en 16-årig ung mand, begge uden kendt adresse, som blev anholdt og sigtet for indbruddet.
Torsdag klokken 13.00 fremstilles de to mænd i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.
Mistænkeligt forhold, Birkerød
En mandlig beboer på Grøndalsvej anmeldte klokken 00.44, at han ti minutter tidligere havde observeret to mænd med lommelygter i sin have. Da de to mænd så beboeren, forlod de stedet. Beboeren fandt deres adfærd mistænkelig og formodede, at de kunne være i området for at begå indbrud. En patrulje kørte til området for at lede efter de to mænd, men det var ikke muligt at finde dem.
Kørsel i påvirket tilstand, Espergærde
På Agnetevej standsede en patrulje klokken 01.05 en 20-årig mandlig bilist fra Hørsholm. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel, hvorefter han blev kørt til hospitalet med henblik på udtagning af en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning.
Forsøg på indbrud i villa, Hellerup
Klokken 01.55 anmeldte en kvindelig borger, at der kort forinden var blevet knust en rude i hendes hus på Høyrups Alle. Lyden havde vækket kvinden, som var stået op, og gerningspersonen flygtede i den forbindelse fra stedet. Patruljer kørte til området for at lede efter gerningspersonen, men det var ikke muligt at finde nogen, som kunne sættes i relation til hændelsen.
Indbrud i villa, Virum
En kvindelig beboer på Geelsvænget anmeldte klokken 02.46, at hun kort forinden var vågnet ved, at der var larm fra huset. Kvinden stod derfor op for at undersøge, hvorfra larmen kom. Den viste sig at stamme fra en indbrudstyv, som ved synet af beboeren flygtede ud gennem haven og videre i retning mod Skodsborgvej. Patruljer kørte til området for at lede efter gerningspersonen, som dog ikke var mulig at finde.