Nyt fra Hundested i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hundested er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bil udsat for hærværk, Frederikssund

Mellem lørdag eftermiddag og søndag formiddag har en bil, som stod på Jernbanegade udsat for hærværk, idet der er skåret flænger i alle fire dæk. Hærværket blev anmeldt søndag klokken 09.49.

Blev bortvist fra madmarked, Hillerød

En 42-årig mand fra Helsingør blev klokken 11.38 bortvist fra Hillerød madmarked, hvor han var uønsket på grund af tidligere dårlig opførsel.

Cyklist ramt af bil, Frederikssund

Søndag klokken 12.54 kørte en 57-årig mand fra Græsted frem for sin vigepligt i krydset J.F. Willumsens Vej/Frederikssundsvej og påkørte dermed en 64-årig kvinde fra Lynge. Kvinden måtte efterfølgende til tjek på hospitalet.

 

Narkobilist påkørte hegn, Gribskov

En 44-årig mand fra Rågeleje blev kl. 19.25 sigtet for at køre bil selvom narkotesten viste positiv for kokain og hash. Den 44-årige kørte ad Udsholt Strandvej i Græsted i nordlig retning, da han mistede kontrollen med køretøjet og påkørte et hegn. Manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

Færdselsuheld på grund af spiritus, Halsnæs

En 27-årig mand fra Frederiksværk blev kl. 20.22 sigtet for spirituskørsel. Den 27-årige kørte ad Møllevangsvej i Frederiksværk, hvor han påkører en 24-årig kvindelig bilist fra Frederiksværk, som havde sænket farten for at dreje til højre. Den 27-årige mand forlod herefter stedet, fordi han var sulten. Den 27-årige blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

Kørte bil uden førerret, Frederikssund

En 43-årig kvinde fra Hundested blev kl. 01.46 sigtet for at køre bil på Nordvænget i Skibby, selvom hun ikke havde førerret. 

 

 

Indbrudsoversigt uge 37

 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi