Har du lyst til at gå på opdagelse i nogle af de mange nordsjællandske kunstneres værker, så læg vejen forbi galleriet De Underlige Fisk på Hundested Havn.
Året rundt udstiller galleriet De Underlige Fisk unikt kunsthåndværk, som er fremstillet af nordsjællandske kunstnere, der holder til, her hvor lyset er så smukt.
Der er desuden hele tiden skiftende maleriudstillinger, som løber en uge eller to ad gangen.
Fra lørdag d. 14/8-2021 og to uger frem udstiller kunstneren Jane Blichfeldt farverige malerier og akvareller i galleriet.
Jane Blichfeldt er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og har ved siden af sit job som reklametegner malet i de sidste 20 år.
Det er blevet til mange skønne akrylmalerier, og over de sidste par år har hun også tage akvarelkunsten til sig.
Står du og mangler et smukt og farverigt maleri til hjemmet, eller er du på jagt efter inspiration til din egen kunst, så kan det være De Underlige Fisk og Jane Blichfeldts malerier er det rette sted at gå hen.
Udstillingen er åben fredage, lørdage og søndage fra kl. 11-16.
Og skulle du selv have mod på at udstille dine i galleriet og finde ud af, hvad folk synes om din kunst, så er der plads til omkring 18 malerier – men mindre kan også gøre det.
Galleriet De Underlige Fisk ligger på Ndr. Beddingsvej 39 i Hundested Havn, og du kan finde flere informationer her.