Gårdmand søges til Byaasgaard Naturcamp & Mikrolandbrug
Har du hænderne skruet rigtigt på, kan du lide at arbejde udendørs, og får du tilfredsstillelse af at løse praktiske udfordringer? Så er det måske dig, vi søger.
Vi leder efter en alsidig gårdmand, der kan hjælpe med den daglige drift af Byaasgaard. Arbejdet er meget varieret, og ingen dage er ens. Den ene dag slår du græs, passer høns og får eller hjælper i mikrolandbruget. Den næste dag skal et vandrør repareres, en kloak renses eller en dør justeres.
Vi søger ikke nødvendigvis en uddannet håndværker – men vi søger en, der er praktisk anlagt, tænker selv og ikke er bange for at tage fat.
Arbejdstid
5-15 timer om ugen afhængigt af sæson.
Fleksible arbejdstider.
I lavsæsonen kan der være korte vagter på 1-2 timer, så det er en stor fordel, at du bor i Hundested, Frederiksværk eller nærområdet.
Dine opgaver
Pleje af grønne områder.
Små reparationer og vedligeholdelse.
Fejlfinding på vand, kloak og mindre tekniske installationer.
Pasning af høns og får.
Vedligeholdelse af naturcamp, hytter og fællesfaciliteter.
Affaldshåndtering, oprydning og øvrige ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
Har hænderne skruet godt på.
Er god til at finde løsninger, når noget går i stykker.
Ikke giver op, når en opgave driller, men arbejder systematisk for at finde årsagen og løse problemet.
Trives med fysisk arbejde og skiftende arbejdsopgaver.
Har kørekort.
Hos Byaasgaard kalder vi stillingen gårdmand, fordi du bliver medansvarlig for, at hele stedet fungerer. Du kommer til at arbejde tæt på naturen og bliver en vigtig del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Stillingen passer godt til en efterlønner, pensionist eller en anden, der ønsker et fleksibelt deltidsjob med masser af frisk luft og afvekslende opgaver.
Lyder det som noget for dig – eller en du kender?
Send et par ord om dig selv til job@byaas.dk
Del meget gerne opslaget – måske kender du vores næste gårdmand.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Byaasgaard I/S, Amtsvejen, 3390 Hundested
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b9b62e59-21a9-4f6c-8183-c382d7f02766