I weekenden 2-3. april er der vandretur i det smukke Hundested og omegn. Her har du mulighed for at nyde den smukke natur og høre mere om områdets historie. Der er start fra Hundested St. lørdag kl. 10:00, hvorefter turen i roligt tempo går via Lynæs-Sølager-Grønnæssegaard-Frederiksværk-Arresø-Melby Overdrev-Asserbo Slotsruin-Torup Landsby for at slutte af på Tisvilde St. sent søndag eftermiddag.
Det er en tur, der er på 2x20 km. Det foregår i et tempo, så alle kan være med.
Alt det praktiske om vandreturen
Det koster 100 kr. at deltage og pengene går til at dække arrangørens udgifter. Det er muligt at overnatte og spise på Frederiksværks Vandrerhjem. Det koster i prislejet 400-800 kr. alt efter, hvad man vælger. Har man ikke lyst til at overnatte kan man blot møde op næste morgen og forsætte.
Det er muligt at tilmelde sig via Facebook. Du skal blot følge linket her.