BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hundested Plejecenter er et stort og spændende plejecenter med 71 boliger fordelt på 3 områder. Fjordnæs har 36 plejeboliger, der er 19 midlertidige døgnpladser (MDP) og Fjordhuset, som er Halsnæs Kommunes demenstilbud, har 16 boliger.
Vi søger en pedel til en fuldtidsstilling, som i samarbejde med vores pedelmedhjælper løser en bred vifte af opgaver. Er du håndværksuddannet, har teknisk flair og sætter en ære i at yde god service i en afvekslende hverdag? Vil du være en del af et engageret arbejdsfællesskab, som rummer mange forskellige fagligheder og kompetencer? Så er du måske vores nye kollega.
På Hundested Plejecenter har vi fokus på livsglæde samt meningsfulde oplevelser og relationer for vores beboere/borgere. Det er et fokus som også smitter af på trivsel og arbejdsmiljø for medarbejderne, hvilket vi aktivt værner om. Det betyder også, at vi alle tager ansvar og bidrager konstruktivt og hjælpsomt i samarbejdet med hinanden om at få opgaverne løst bedst muligt.
Vores ønsker til dine kompetencer- Har en bred håndværksmæssig forståelse
- Tænker og handler løsningsorienteret
- Er imødekommende og idérig
- Evner at samarbejde konstruktivt med mange forskellige faggrupper
- Har et godt overblik og arbejder selvstændigt og struktureret
- Har god evner indenfor it og teknik
- Har kørekort minimum kategori B.
- Drift og vedligeholdelse af bygninger, inventar og udearealer
- Samarbejde med kommunen samt DAB og KAB (boligadministrationsselskaber)
- Ind, - og udflytningssyn på 16 KAB-boliger
- Håndværkerkontakt, herunder rekvirering og samarbejde med eksterne håndværkere
- Affaldshåndtering
- Deltagelse i budgetplanlægning og bygningssyn
- Beboerrelaterede opgaver, eksempelvis klargøring til fester eller deltagelse i ture
- Styring af ABA-anlæg, DECT telefonsystem, vand, varme og ventilation
- Undervisning af nyansatte i f.eks. brandalarmering
- Sikre vedligehold af køretøjer herunder instruere i brug af bus
- Diverse praktiske opgaver, som understøtter driften af plejecenteret.
- En spændende og alsidig stilling på en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne
- En hverdag med selvstændigt og afvekslende arbejde
- Godt kollegaskab med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
Du kan læse mere om Hundested Plejecenters vision og vores fælles arbejdskodeks her
AnsættelsesvilkårSker efter gældende overenskomst.
TidsplanAnsøgningsfrist fredag den 15. september.
Ansættelsesudvalget udvælger kandidater onsdag den 21. september.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 27. september i tidsrummet kl. 8.30-13.30.
Tiltrædelse den 15. november – der vil være 1 måneds overlap med vores nuværende pedel, så du kan lære huset godt at kende.
Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte Leder af Hundested Plejecenter Mette Sofie Haulrich på tlf. 30 22 66 26.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Søndergade, 81A, 3390 Hundested
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://halsnaes.career.emply.com/ad/er-du-handvaerker-med-it-kompetencer-godt-humor-og-gode-samarbejdsevner-sa-er-du/w8ryi7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890412