Driftslederassistent til Nopalax i Hundested

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at tage medansvar i produktionsarbejdet og udviklingen af en lokal virksomhed? Så har vi måske et match!

Hvem er du?
Du kan se dig selv som en vigtig del af en produktionsvirksomhed beliggende på Hundested Havn. Nopalax har siden 1984 beskæftiget sig med produktion af røget fisk, og det er vi gode til – derfor behøver du ikke at have erfaring inden for feltet.
Det vigtigste er, at du er mødestabil og har lyst til at tage medansvar for produktionen og udvikling af virksomheden på længere sigt. Derfor ser vi også meget gerne, at du er bosat i omegnen af Hundested.

Du trives i en alsidig stilling, hvor du, sammen med fabrikschefen og det øvrige personale, indgår i den daglige produktion, ledelse og planlægning, samt medansvar for fabrikken, når det kræves.

Du er desuden dansktalende og kan begå dig på engelsk.

Dine primære daglige arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvar for pakning og mærkning af ordrer
  • Lagerstyring af både fryselager og fersklager, herunder til- og afgang af varer

Sekundært har vi et ønske om, at du på sigt tager del i:

  • Saltning og røgning af varer
  • Servicering af produktions- og pakkelinjer
  • Produktionsrapportering
  • Deltagelse i egenkontrol
  • Støtte til den daglige ledelse af fabrikken og strategisk udvikling af virksomheden.

Produktionen foregår i dagstiden mandag til fredag.

Nopalax ApS
I Nopalax producerer vi røgede fiskeprodukter. På vores fabrik står vi for saltning, røgning og pakning af et bredt produktsortiment, som primært sælges nationalt og i Europa. Vi er en danskejet selvstændig og dynamisk enhed med kort- og langsigtede planer for ekspansion, samt udvikling både af produkter og fabrikken – heri ser vi gerne dig som en nødvendig medspiller.

Vi værdsætter godt samarbejde, hvor vi tager over for hinanden og dækker af, når det er nødvendigt. Du får 10 gode og dygtige kollegaer, der påskønner et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Har vi fanget din interesse?
Hvis jobbet lyder interessant for dig, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail med dit CV til mathilde@seawell.com så hurtigt som muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Har du spørgsmål, du gerne vil have uddybet, er du velkommen til at ringe på tlf. 97962100 (Att: Finn eller Mathilde)

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nopalax ApS, Strandvejen 20, 3390 Hundested, er en del af Seawell-familien, en dansk fiskevirksomhed med hovedkontor i Hanstholm. Vi består af 7 selvstændige selskaber i Hanstholm, Hirtshals og Hundested, der alle arbejder indenfor fiskeri, forarbejdning, markedsføring samt eksport af fiske- og skaldyrsprodukter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NOPALAX ApS, Strandvejen, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018181

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet