Deltidsstilling som aftenskoleleder med fokus på administration og pædagogik i Hundested Aftenskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hundested Aftenskole søger aftenskoleleder 
Hundested Aftenskole søger en aftenskoleleder på deltid (10 timer/uge) med gode evner inden for administration og økonomi. Din primære opgave bliver at drive og udvikle en velfungerende aftenskole med aktiviteter i Halsnæs kommune. Som aftenskoleleder får du ansvaret for den daglige drift – både den administrative og den pædagogiske. Det indebærer en stor kontaktflade med deltagere, undervisere, haller og svømmehal, forvaltningspersonale m.fl.
Vi søger en person med flere af følgende kompetencer: - Dygtig til administrativ styring, herunder IT-systemer og kursusadministration- Har kendskab til bogføring og betalingssystemer - Kan anvende sociale medier og andre redskaber til markedsføring - Kan vedligeholde aftenskolens hjemmeside - Er selvstændig og opsøgende og trives med at arbejde alene i hverdagen - Er god til at kommunikere med deltagere, undervisere og samarbejdspartnere - Er en god personaleleder på distancen for underviserne - Kan styrke fællesskabet og foreningstanken omkring aftenskolen - Har strategiske evner, der kan sikre at aftenskolens visioner føres ud i livet. Dette vil ske i tæt samarbejde med bestyrelsen. 
Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har kendskab til det folkeoplysende arbejde. Det er vigtigt, at du har forståelse for foreningsarbejde og samarbejdet med en bestyrelse. Aftenskolen er medlem af Dansk Oplysnings Forbund, som stiller kurser til rådighed indenfor ledelse, aftenskolens it-systemer (ASA), hjemmeside og markedsføring. Gennem DOF kan du deltage i ledernetværk med andre aftenskoler, og der er gode muligheder for hjælp og sparring i det daglige arbejde. 
Stillingen er en deltidsstilling med et forventet ugentligt timetal på 10 timer, med vekslende arbejdsbelastning hen over hele året. Det forventes at du har egen bil og kørekort, da der vil være lejlighedsvis kørsel til de forskellige undervisningssteder.
Stillingen ønskes besat senest den 01.01.2025 og der er mulighed for overlevering med den nuværende leder. Ansøgningsfristen er den 15.11.2024 Der vil være samtaler umiddelbart derefter.  
Stillingen aflønnes i forhold til Folkeoplysningslovens lønbekendtgørelse og ansættelsen sker på funktionærlovens bestemmelser.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Betina Wegner på tlf. 26 25 09 48 
Ansøgning med mærket "Skoleleder" sendes pr. mail til: post@hundested-aftenskole.dk 
Se mere om Hundested Aftenskole her: https://www.hundested-aftenskole.dk 
Se mere om Dansk Oplysnings Forbund her: https://www.danskoplysning.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

HUNDESTED AFTENSKOLE, Søndergade, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6136085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet