Bliv social- og sundhedshjælper i Hundesteds hjemmepleje med fokus på trivsel og samarbejde

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Halsnæs Kommunes hjemmepleje opnormerer vi for tiden, og derfor søger vi en ny kollega til vores fantastiske team i Hundested

Her hos os har vi stort fokus på trivsel og gode samarbejdsrelationer. Vi ved, at det har betydning for, hvordan opgaven hos borgerne løftes, når vi har det godt med hinanden.

Til hjemmeplejen i Hundested er vi på udkig efter en dygtig social- og sundhedshjælperkollega til dagvagter. En kollega, som kan se sig selv i vores hverdag - hvor omsorg, høj faglighed og samarbejde går hånd i hånd - og hvor god energi og let til grin er meget velkomment. 

Opgaverne tager afsæt i mødet med borgeren i eget hjem, hvor tilgangen bygger på værdig, respektfuld og varm kontakt. Der tænkes rehabiliterende og støttende, så borgeren kan bevare sit funktionsniveau længst muligt og opleve mest mulig livskvalitet. 

I 2025 skal vi i gang med projekt faste teams. Faste teams er en måde at organisere plejen og omsorgen for vores ældre borgere ud fra et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv. Hvad enten de kaldes faste, selvstyrende eller tværfaglige teams, har de det til fælles, at der er fokus på at styrke borgernes selvbestemmelse og oplevelse af kontinuitet. Så her er en god mulighed for at være med fra start. 

Går du med tanker om at gøre en forskel i en velfungerende hjemmepleje, er der gode muligheder her hos os. 

Kan du se dig selv i ovenstående, kan vi tilbyde
  • Dagvagtsstilling med weekendvagt hver 2. uge eller 5 weekendvagter på 12 uger 
  • 37 timer pr. uge, deltid kan undtagelsesvis aftales 
  • Introduktion tilrettelægges individuelt
  • Indflydelse og muligheder
  • Glade og sjove kollegaer.

Hvis du vil høre mere eller komme forbi til et kaffebesøg så kontakt områdeleder Conny Hansen, tlf. 23452088.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er den 25. november.

Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. januar .2025 eller efter aftale. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Nørregade, 85, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146264

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet