Bliv en del af vores hyggelige køkkenteam på Fjordnæs - Husassistent søges til varierede opgaver og god stemning!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et lille køkkenteam, som sørger for at servicere vores beboere på Fjordnæs. Kan du lave smørrebrød, bage kager, gøre rent og bevare overblikket, selvom der er folk omkring dig. Så er det lige dig vi mangler. 

 
Velkommen til Fjordnæs

Vores afdeling har plads til 40 beboere og ligger på Hundested Plejecenter. Vi er fordelt på to områder med et køkken i hvert, men er en afdeling med en masse søde og dygtige kollegaer. Vi hjælper hinanden og har stor fokus på at give beboerne den bedst mulige hverdag. 

Vi søger en husassistent til at:
  • Smøre mad
  • Bage kager/boller
  • Tilberede varm mad
  • Hente og sætte madvarer på plads 
  • Dække bord og rydde af efter måltidet
  • Pynte op til årstidens traditioner i fællesskab med kollegaer og beboere
  • Have overblikket over vores egenkontrol og E-smiley, som indbefatter den daglige rengøring i køkkenet.
  • Samt skabe god stemning i køkkenet sammen med vores beboere og kollegaer. 
Vi tilbyder:

En afdeling med godt humør og højt til loftet. Vi har en ernæringskonsulent tilknyttet vores hus, som er her en gang om ugen. Derudover er der 4 husassistenter på Fjordnæs og 2 i de andre afdelinger i huset, som du samarbejder og sparrer med i dagligdagen. Der er desuden altid plejepersonale i afdelingen, der kan sparres med. Erfaring er ikke et krav, blot du har gåpåmod og smil på læben, så bliver du oplært af os.

Arbejdstiden:

Vi mangler hjælp i vores køkken 20 – 25 timer om ugen i dagstiden. Tidsrummet er fleksibelt, så det passer til både dig og os. Ved ønske om fuldtid kontaktes arbejdspladser i kommunen med henblik på at tilbyde resterende timeantal der. 

Har du spørgsmål eller lyst til at møde os og se vores dejlige afdeling, giver vi gerne en kop kaffe og en rundvisning. Kontakt konstitueret områdeleder Rikke Skjoldager tlf. 29 35 03 40.

Ansøgningsfrist 13 juni 2024.

Der vil løbende blive holdt samtaler.

Ansættelse snarest mulig. 
 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Søndergade, 81A, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet