Bliv en del af Hundested Skole som økonomi- og administrationssekretær i et kreativt miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at være hjertet i en skole, hvor vi støtter og kender hinanden, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for selv at præge hverdagen og skolen? Er du en haj til økonomi og har du samtidig en varm og imødekommende tilgang til mennesker?

En af vores værdsatte sekretærer går på pension, og vi søger derfor dig, som ved, at det er vigtigt med en stærk lokal folkeskole i et lille samfund, og som har lyst til at være en del af den. Dig, som er vild med børn, både de lige og de skæve, og voksne ditto.

Vi glæder os til at tage imod dig

Du bliver en del af vores administrative team, som udover dig består af en sekretær, to pedeller, fire faglige ledere og en skoleleder. Vi arbejder tæt sammen om driften af skolen, og du vil derfor ikke opleve at stå alene med opgaver. Dine opgaver vil være mangeartede og både store og små, komplicerede og lette: sætte plaster på skrabede knæ, lave budgetopfølgning, sørge for forplejning og klargøring til møder, tage telefonen, bestille varer, betale fakturaer og klare hverdagens små og store kriser – og alt derimellem.

Om dig:

  • Du er god til og har erfaring med bogføring, budgetopfølgning og lønsumsstyring.
  • Du arbejder systematisk og selvstændigt.
  • Du bevarer roen og overblikket i en spændende og foranderlig hverdag, og du møder mennesker med overskud og smil trods mange afbrydelser.
  • Du er god til IT og har kendskab til AULA, KMD, OPUS, Trio, TEA, Office m.fl.
  • Du har gode kommunikative evner og smiler hele vejen gennem telefonen. Din kommunikation er uformel og i øjenhøjde med elever, medarbejdere og forældre.
  • Du er fleksibel og god til at planlægge og strukturere opgaver.
  • Du er samarbejdende og pligtopfyldende.
  • Du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling.

Stillingen er en deltidsstilling, men du arbejder på en årsnorm, som gør, at du arbejder fuld tid i 42 af årets uger og så har fri i de fleste skoleferier.

Hundested Skole er en nytænkende og kreativ folkeskole

Vi er rige på traditioner og har blandt andet egen skolehave og maritime nyttehaver. Vi har skolebibliotek og moderne, veludstyrede faglokaler. Vi er certificeret Unicef Rettighedsskole, hvilket betyder, at vi i hverdagen har stort fokus på elevinddragelse og medbestemmelse.

Vi har en rig natur med hav, fjord, klitter, marker, skove og enge. Det er en stor og vigtig del af elevers, pædagogers og læreres hverdag. Skolens værdier er formuleret i syv pejlemærker: Udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre, sammen - som vi sammen udfolder og udvikler året rundt.

En stærk, lokal forankring

Vores 85 medarbejdere har mange forskellige kompetencer og interesser – og alle har de et stort hjerte for skolen, lokalsamfundet og den enkelte elev. Vores 510 elever er skønne, sjove og nysgerrige, og vi arbejder altid ud fra et inkluderende perspektiv – både i klasselokalet, på gangene og på kontoret. Det er derfor vigtigt, at du møder det fællesskab og liv, som er på skolen og kontoret, med smil, ro og overblik.

Som hele Hundesteds skole har vi stor indflydelse på udviklingen af lokalområdet, og det ansvar tager vi meget alvorligt. Vi har et stort lokalt netværk med forenings- og erhvervslivet som tætte samarbejdspartnere, og vi benytter ofte mulighederne for at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med dem.

Følg os på Instagram eller Facebook for et levende indblik i vores hverdag.]
 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Halsnæs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Halsnæs Kommune, Lerbjergvej, 1B, 3390 Hundested

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6136147

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet