En 81-årig kvinde fra Hundested kontaktede politiet klokken 14.26, efter hun blev offer for et bedrageri. Kvinden blev ringet op af en dansktalende mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank. Manden påstod, at nogen havde forsøgt at hacke kvindens konti.
Under påskud af at hjælpe hende, fik manden kvinden til at udlevere sit betalingskort og kode til en person, der dukkede op på hendes adresse. Kortet blev efterfølgende misbrugt, og der blev hævet 15.000 kroner fra hendes konto.