Mandag aften omkring klokken 20 opstod en dramatisk hændelse i Hundested, da en 28-årig mand fra Valby truede en medarbejder fra restaurant Knud.
Den 28-årige mand havde spist på restauranten, men forlod stedet uden at betale. Medarbejderen og en kollega fulgte efter ham, og i den forbindelse lavede den 28-årige pistoltegn mod den ene medarbejder.
Den 28-årige mand blev efterfølgende sigtet for trusler på livet og for at forlade restauranten uden at betale.